De overskredne planetære grænser
Vi har et altoverskyggende problem. Vi er mange mennesker på kloden, der generelt har flere penge mellem hænderne. Øget velstand betyder øget forbrug og det er med til at sætte kloden under et alvorligt pres. Jeg ser ikke velstand som en negativ ting, men måden, vi formøbler den på, er dårligt nyt for vores klode. I skrivende stund er vi cirka 8 milliarder mennesker på kloden, og omkring 2080 skønnes befolkningsvæksten at toppe på omkring 10,3 milliarder (1). Vi står, som du nok ved, i en klimakrise, som er menneskeskabt. Planetens helbred er i fare og det betyder, at alle dens arter er truet. Dette gælder også mennesket.
Måske har du hørt om, at flere af klodens planetære grænser er overskredet? Det er grænser for klodens vitale livsunderstøttende systemer, hvor vi har overskredet seks ud af ni planetære grænser. Blandt de overskredne grænser er fx tab af biodiversitet, arealanvendelse, ferskvandsforbrug, udledning af drivhusgasser (kuldioxid, metangas og dinitrogenoxid) og udledning af kvælstof (fx gødning) i naturen (2). Der er for alvor brug for, at menneskeheden gør alt, hvad vi kan, for at komme inden for klodens planetære grænser. Formår vi det, kan kloden godt håndtere, at vi bliver mere end 10 milliarder mennesker. En stor del af denne løsning, finder du på din tallerken.
Vi er nødt til at ændre madvaner
Når jeg holder foredrag om klimavenlig kost, ser det ud til at overraske mange, hvor stor en betydning vores kostvaner har for klimaet og flere af de planetære grænser. Faktisk for alle de planetære grænser, jeg opridsede i forrige afsnit. Fødevaresystemet spiller en afgørende rolle i klimakrisen. Det er estimeret, at mellem 21 og 37 procent af den totale udledning af drivhusgasser globalt stammer fra produktionen af fødevarer (3). Flere forskere har beregnet, at vi ikke kan løse klimakrisen uden, at vi ser på, hvordan vi producerer fødevarer og hvad vi spiser. Selv hvis udledningen fra fossile brændstoffer fra andre sektorer blev elimineret, vil det være urealistisk at hindre 1,5 til 2 graders temperaturstigning inden århundredet render ud (4).
Med andre ord, vi skal ændre vores madvaner, særligt i den vestlige del af verdenen. Business as usual vil ikke kunne bringe kloden i sikkerhed. Især ikke med flere mennesker og øget velstand. Men det mest tankevækkende af det hele er, at en kostændring kan iværksættes med det samme. Du kan inspirere din omverden med mere klimavenlige kostvalg allerede i dag! Så lad os se på, hvad en klimavenlig kost egentlig er.
En kost, der respekterer de planetære grænser?
I januar 2019 lancerede EAT-Lancet Kommissionen sine anbefalinger for en bæredygtig og sundhedsfremmende kost. Kostanbefalingerne blev skabt af 37 af verdens førende forskere inden for sundhed, miljøvidenskab og landbrug. Det specielle ved kostanbefalingerne var, at de tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan vi fodrer en voksende verdensbefolkning uden at kompromittere folkesundheden og de planetære grænser? Sagt med andre ord, var det en anbefaling for en sund kost, der kan mætte de mange maver og sikre en sund klode. I skrivende stund venter jeg i spændning på version 2.0, der burde lande engang til efteråret (5).
EAT-Lancet Kommission fastslog, at nutidens og fremtidens kost bør være fleksitarisk og meget planterig. Omtrent 85 procent af dagens kalorier bør allokeres til plantebaserede fødevarer som frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og sojabaserede fødevarer. Resterende af dagens kalorier er tildelt de animalske fødevarer med et hovedfokus på fisk og fedtfattige mejeriprodukter. Modsat bør andre kødtyper begrænses. Her er det særligt rødt kød som okse- eller grisekød, der bør begrænses til gennemsnitligt 14 gram dagligt (6). Flere studier har fundet, at efterlevelsen af EAT-Lancet kosten kan medføre 30 til 67 procent reduktion i udledningen af drivhusgasser fra forskellige befolkningers kost (7, 8, 9, 10).
Kommissionen anerkender, at der kan være endnu større fordele ved vegetarisk og vegansk kost i klimamæssigt henseende. Men den planterige kost med få animalske fødevarer bør være tilstrækkeligt for at respektere de planetære grænser (11). Og det er måske også mere opnåeligt at rykke store dele af verdensbefolkningen i en planterig retning frem for en vegansk retning?
Set fra et sundhedsperspektiv, vurderede en stor analyse fra 2024, at EAT-Lancet kosten også får plus point på denne konto. Forskerne kiggede samlet på 2,2 millioner mennesker, der var blevet fulgt i 28 forskellige observationsstudier. Studiet konkluderede, at der var en tydelig sammenhæng mellem større efterlevelse af EAT-Lancet kosten og en lavere risiko for at dø for tidligt generelt eller specifikt af kræft, hjertekarsygdomme eller type 2-diabetes (12). EAT-Lancet kosten synes at være en sand win-win for klimaet og folkesundheden, der kan have en betydning for folks eget helbred og fremtidige generationers liv på jorden.
Desværre tror mange mennesker fejlagtigt, at der ikke er plads på kloden til at brødføde folk på en planterig kost, som det anslås af EAT-Lancet Kommissionen. Tænk engang på alle de afgrøder, der skal dyrkes? Men det er måske én af de største fejlslutninger, jeg hører. Det er derfor jeg vil dykke lidt ned i forskellige klimafordele en planterig eller helt plantebaseret kost kan have.
Vi har forvandlet kloden til en stor bondegård
Ja, du læste rigtigt. Vores klode er efterhånden blevet en stor bondegård. Der bruges enorme arealer til at brødføde den nuværende befolkning. Hvordan i alverden kan vi så tro, at det er muligt at brødføde 2 milliarder mere i den nærmeste fremtid? Det ved vi fra de data, der viser os, hvor stort et landareal, der går til at producere forskellige fødevarer.
Ser vi på klodens beboelige areal, bliver omkring 51 procent af dette areal brugt til at producere fødevarer. Men her kommer de slående fakta. 77 procent af landbrugsarealet går til den animalske fødevareproduktion til fx foderafgrøder og græsningsarealer. Det er et enormt areal, som desværre kun bidrager med 18 procent af kalorierne, som indtages globalt. I det modsatte landbrugshjørne finder vi de plantebaserede fødevarer. De produceres på de resterende 23 procent af landbrugsarealet, men bidrager med 82 procent af kalorierne (13)!
Det vil sige, modsat manges opfattelse, bruger de plantebaserede fødevarer samlet et meget mindre areal til at producere mere mad. De primære forskelle skyldes, at produktionen af animalske fødevarer kræver, at dyrene fodres med afgrøder. De skal have noget at vokse af før, at de slagtes. Det betyder, at der bliver brugt et stort areal til at producere foder til dyrene i stedet for at afgrøderne bliver brugt direkte til mad til mennesker. En anden del af forklaringen er også de store græsningsarealer, der bruges til visse dele af husdyrsproduktionen (14).
Som du kan se på graferne for landareal, drivhusgasser, overgødskning (eutrofiering) og vandforbrug, viser langt de fleste, at oksekød og bacon er de største syndere. Jeg har udvalgt 20 forskellige fødevarer i mine grafer fra Our World in Data. De har et interessant værktøj, der kan sammenligne flere forskellige fødevarer og parametre. Det er bestemt værd at lege lidt med for at få et grafisk overblik (15).
Hvilke kostformer udleder færreste drivhusgasser?
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at den generelle konsensus i forskningslitteraturen er, at der ses en sammenhæng mellem mængden af animalske fødevarer i kosten og klimaaftrykket i forhold til udledningen af de forskellige drivhusgasser (16). Som du kan se på grafen med drivhusgasser, er oksekød den største bidrager. Nogle studier har estimeret, at kød- og mejeriproduktionen totalt set står for 80 procent af drivhusgasudledningen fra fødevaresektoren og 24 procent af den totale udledning fra alle sektorer (17). Den nyeste og mest grundige analyse, jeg har læst, peger på en væsentlig forskel i udledningen mellem animalske og plantebaserede fødevarer på globalt plan. En forskergruppe har estimeret forskellen i udledningen af drivhusgasser globalt til at være hele 89 procent i gennemsnit (18)! Forskerne påpeger måleusikkerheder i de forskellige studier, hvorfor de gik med det mest konservative fund.
Mange studier sammenligner forskellige kostformer, for at danne et overblik over, hvor stor udledningen er fra forskellige måder at sammensætte sin kost på. Dette kan give en et fingerpeg om forskellen mellem fx almen vestlig kost, pescetarisk kost, fleksitarisk kost, vegetarisk og vegansk kost. Her er det vigtigt at huske, at der kan være stor variation mellem, hvordan disse kostmønstre sættes sammen. Flere studier har forsøgt at samle den forskning, der er inden for forskelle i udledningen af drivhusgasser fra forskellige kostmønstre (19, 20). Et studie fra 2020 fandt, at der kan være store fordele ved at spise en helt plantebaseret eller planterig kost sammenlignet med en almen vestlig kost. Forskerne fandt følgende reduktioner i udledningen af drivhusgasser ved at skifte en vestlig kost ud (21):
- Pescetarisk kost: 46,5 procent mindre udledning
- Fleksitarisk kost: 46,9 procent mindre udledning
- Vegetarisk kost: 74,6 procent mindre udledning
- Vegansk kost: 81,4 procent mindre udledning
Et britisk studie fra 2023 kiggede på 67.000 briters kost over 20 år og inddelte dem i flere kostmæssige underkategorier. Fx lavede de tre forskellige kød-kategorier alt efter mængden af kød, der blev spist på daglig basis. Den højeste kød-kategori var mere end 100 gram om dagen, mens den mindste kategori var mellem 0 og 50 gram kød om dagen. Den midterste kategori placerede sig, pudsigt nok, midt imellem de øvrige to (22). Udover kød-kategorierne, kiggede de også på data fra pescetarer, vegetarer og veganere. Ganske som meget andet forskning, kom forskerne frem til lignende resultater. Sammenlignet med de mest kødspisende personer (>100 gram per dag) faldt mængden af udledt kuldioxid, metangas og dinitrogenoxid fra kosten i takt med, at kødet fyldte mindre på den daglige tallerken. Den mindste gennemsnitlige udledning sås fra den veganske kost omend der kan være nogle vegetarer, pescetarer og sågar også personer i den mindste kød-kategori, som udleder mindre end nogle på en vegansk kost. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan den enkeltes kost præcist sammensættes. Den vigtigste pointe er, at alle kostformer udledte markant færre drivhusgasser end den meget kødrige kost (23).
De ofte oversete fordele ved at ændre sin kost
Jeg nævnte indledningsvis, at der var flere overskredne planetære grænser, hvorpå vores globale kostvaner har en medvirkende del af ansvaret. Det er sjældent noget, jeg hører blive nævnt i den offentlige debat. Men den overgødskning (eutrofiering) og tab af biodiversitet, vi ser, skyldes delvist en global kost med et højt indhold af animalske fødevarer. En af årsagerne er igen det store landareal, der bruges til at producere foderafgrøder. Samtidig betyder det større areal også, at der bliver brugt mere gødning per kg af de animalske fødevarer, hvilket resulterer i flere næringsstoffer i miljøet (24, 25). Når det kommer til tab af biodiversitet, menes afskovning også at have en rolle her. Et studie fra 2017 påpegede at 70 procent af verdens afskovning alene skyldtes rydning af skovareal for at producere foderafgrøder (26).
Dermed anslår denne forskning, i forlængelse af de øvrige fordele med udledning af drivhusgasser og forbrug af landareal, at et skift til en mere planterig kost har yderligere fordele. Dette kunne det førnævnte britiske studie også læne sig opad. Her fandt forskerne en tendens til, at de planterige og helt plantebaserede kostformer var forbundet med lavere overgødskning og mindre tab af biodiversitet (27).
Mere eller mindre vand?
Sammenlignet med de tydelige forskelle mellem kostformerne for udledningen af drivhusgasser og landbrugsareal, tegner der sig et lidt mere uklart billede, når diskussionen kommer til vandforbruget. Et af de tidligere studier fra 2004, der ofte er citeret, påpegede at 70 procent af verdens ferskvandsforbrug kom fra landbruget. Den største bidrager hertil, synes at være kødproduktionen og især produktionen af oksekød. Deres estimat var, at 1 kg oksekød krævede 43.000 liter ferskvand i produktionen, mens 1 kg korn krævede 1000 liter (28). Det er en kæmpe kontrast. Både forholdet mellem korn og oksekød i studiet, men tallene adskiller sig markant fra, hvad nyere forskning har fundet. Tal fra Our World in Data viser, at 1 kg oksekød i gennemsnit kræver næsten 2000 liter, hvilket er betydelig mindre end de tidligere tal (29).
Et scoping review viste, at 66 procent af alle studier op til 2023, fandt et lavere vandforbrug ved at udskifte en vestlig og mere kødbaseret kost med en planterig kost. De øvrige fandt et uændret eller højere vandforbrug (30). Som jeg læser forskningen, er der ikke den samme konsensus, når det kommer til vandforbruget ved forskellige kostformer. Igen afhænger det af, hvordan man sammensætter ens kost. Her vil jeg endnu engang henvise til værktøjet fra Our World i Data, hvor du kan dykke ned i nyere forskning og se forskellen på diverse fødevarer. Dette er gennemsnitsberegninger, hvorfor det kun giver et generelt billede (31). Grafen her på siden viser, at nødder, fisk, ost, ris, oksekød og grisekød ligger i den høje ende af skalaen. I bunden ses fødevarer som sojadrik, tofu, kikærter, grønkål, chiafrø og tomater.
Selvom vandforbruget er lidt mere tvivlsomt og der stadig mangler bedre data, er det kun én parameter ud af de nævnte. Der vil stadig være større fordele samlet set ved at indlemme flere nødder og erstatte noget af det okse- eller grisekød, man spiser. Dette gælder både klima- og sundhedsmæssigt.
Eksotiske frugter og lokalt kød
Jeg hører ofte argumentet om, at det er mere skadeligt for miljøet at spise tropiske frugter eller andre plantebaserede fødevarer fra fjerne egne end lokalt kød, fordi udledningen fra transport overstiger den “klimabesparelse”, der ellers ville være ved at spise mindre kød. Men som Hannah Ritchie grundigt beskriver det i sin artikel, fylder udledningen fra transportdelen fra produktionen af forskellige fødevarer meget lidt (32). Et studie af forskellige kostmønstre rundt i EU viste, at kun 6 procent af udledningen af drivhusgasser kunne tilskrives transport. Derimod kunne 83 procent af udledningen fra kosten i EU tilskrive kød, æg og mejeriprodukter (33). Generelt viser der sig et billede af, at jo større udledningen fødevaren har, desto mindre fylder udledningen fra transport i procent. Her er oksekød et godt eksempel, hvor kun 0,5 procent af den totale udledning kommer fra transport. Den primære udledning kommer fra landbruget, foderafgrøder og forbrug af landareal (34). Det her dybest set ingen klimafordel, hvis du vælger Jens Hansens oksekød kontra kød fra argentinsk angus kvæg.
Flytransport er selvfølgelig en undtagelse. Her er udledningen fra transport markant højere end fragt med lastbil, tog eller skibe. Et studie estimerede, at kun 0,16% af de fragtede fødevarer foregår via flytransport. Resterende sker via vand, vejbane og togskinner (35). De få fødevarer, der trods alt kommer fra flytransport, kan være meget svære at udpege. Èn god tommelfingerregel vil være fødevarer, der har meget kort levetid efter høst og som samtidig er fragtet meget langvejs fra. Foruden fødevarer, der er transporteret via fly, er den generelle udmelding, at det er meget mere afgørende, hvad du spiser, frem for hvor din mad er fra.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, hvis du kun er i den spæde start med at sammensætte en mere planterig kost, så er der mere hjælp at hente på Fødevarestyrelsens hjemmeside. De officielle danske kostråd giver et glimrende billede af, hvad der bør inkluderes i en planterig kost (36).
En grønnere kost er ikke bare fremtidens kost. Det er nutidens og det er forskerne enige om. Det er bedre for kloden og dit helbred.
