Blodsukker og insulin
De sidste to blogindlæg har omhandlet nedsat insulinfølsomhed og dets relevans for vores sundhed. Jeg har forsøgt at give dig et overblik over, hvad der kan forårsage nedsat insulinfølsomhed og hvordan du kan forbedre den. I dette blogindlæg vil jeg vise dig, hvordan du selv kan beregne din egen insulinfølsomhed. Den mest præcise måde er meget vanskelig, dyr og kun brugt i forskningsforsøg. Der er heldigvis andre nemmere måder, der kan tages i brug, som kan give en indikation af kroppens insulinfølsomhed. Én af de mest kendte kræver dog visse blodprøver, men det kan være relevant for dig, der mistænker, at du er i en højere risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Inden vi kommer til, hvordan du kan måle din insulinfølsomhed og tolke resultatet, vil jeg give dig en lille grundforståelse. Som du måske allerede ved, bruger kroppens celler insulin til at fragte blodsukkeret fra blodet ind i cellen. Blodsukkeret stiger helt naturligt efter vi har spist et måltid og skal gerne falde igen efterfølgende. Derfor udskilles insulin drypvis fra bugspytkirtlen for stille og roligt at bringe blodsukkeret ned igen.
Hvis man teoretisk testede to forskellige personers blodsukkerstigninger fra det samme måltid på en med høj insulinfølsomhed og en med nedsat insulinfølsomhed, kan blodsukkerstigningerne se helt ensartet ud. Men hvis vi samtidig målte deres insulinstigning i blodet, ville personen med den høje insulinfølsomhed kun producerer meget lidt insulin i forbindelse med måltidet. Cellerne er nemlig meget følsomme over for insulin og der skal produceres mindre insulin for at bringe blodsukkeret ned.
Personen med nedsat insulinfølsomhed ville derimod have en markant højere stigning i insulin i blodet. Der skal simpelt sagt mere insulin til før at blodsukkeret kan sænkes igen grundet den dårlige insulinfølsomhed i kroppens celler. Bugspytkirtlens betaceller, der producerer insulin, er her på kompensatorisk overarbejde. Dette sikrer heldigvis at blodsukkeret stadig returnere til normalområdet, for nu. Ingen af dem har type 2-diabetes, men personen med nedsat insulinfølsomhed er i langt højere risiko. Symptomer på type 2-diabetes blusser op, når betacellerne ikke længere kan kompensere for den nedsatte insulinfølsomhed (1, 2, 3).
Betaceller og insulinfølsomhed
Vi ved, at type 2-diabetes udvikles, når betacellerne i bugspytkirtlen ikke længere kan kompensere for den nedsatte insulinfølsomhed og producerer nok insulin til at bringe blodsukkeret ned. Raske personer falder inden for det grønne område på grafen, der fremgår af illustrationen nedenfor. De ligger i et spændingsfelt med høj insulinfølsomhed i kroppens celler eller effektiv insulinproduktion. Raske personer kan regulere blodsukkeret effektivt, mens personer med type 2-diabetes typisk har nedsat evne til at producere insulin eller dårlig insulinfølsomhed. De falder derfor uden for dette spektrum og ligger i det røde felt (4, 5).
Bugspytkirtlens evne til at producere insulin er vidt forskellige fra person til person. Din bugspytkirtels funktion kan afgøres af genetiske faktorer, men livsstilsfaktorer spiller også en rolle. Når type 2-diabetes konstateres, er 40 til 60 procent af betacellernes evne til at producere insulin gået tabt (6, 7, 8). Der ses et gradvist fald i betacellernes funktion frem mod en reel diagnosticering. Vender vi blikket mod insulinfølsomhed, ser det ud til at være endnu mere drevet af livsstilsfaktorer (9, 10). Derfor er det også den nedsatte insulinfølsomhed, der er et hovedfokus, når man gerne vil forebygge udviklingen af type 2-diabetes (11). Har du endnu ikke læst mine andre blogindlæg om årsager til nedsat insulinfølsomhed og gode råd til at forbedre den, vil jeg klart anbefale det for en bedre forståelse.
Mål din insulinfølsomhed!
For dig, der tror, at du er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, kan det være gavnligt med en indikation af, hvor din insulinfølsomhed befinder sig. Hvor ligger du i det store insulinfølsomhedsspektrum? Aner ikke om det er et ord, men nu står det skrevet.
Årsagerne kan, som nævnt i mine tidligere blogindlæg, være mange og de bør diktere behandlingen af tilstanden. Men hvordan måler du din insulinfølsomhed, når du ikke har adgang til det højteknologiske udstyr, nogle forskere bruger?
Vi har billigere og nemmere måder at måle insulinfølsomheden på, der kan give en indikation af tilstanden. Dog bruges dette ikke hos egen læge. Insulinfølsomhed er ikke en lige så anerkendt risikofaktor for kroniske sygdomme som langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Det skyldes formentlig, at der er meget mere evidens bag de andre sundhedsmarkører. Måske ser vi i fremtiden, at nedsat insulinfølsomhed måles ved egen læge? Du har i hvert fald brug for specifikke blodprøver før, at du kan måle insulinfølsomheden. Hvis ikke din egen læge vil måle det, hvilket er helt i orden, kan du eventuelt forsøge dig med måling af blodprøver på private klinikker og selv betale dig fra det.
Om ikke andet kan man med blodprøveværdier af fasteinsulin og fasteblodsukker anslå insulinfølsomheden ud fra HOMA-IR (12). Du kan se udregningen på en af mine illustrationer nedenfor. Optimalt set er din insulinfølsomhed rigtig god, hvis du ligger på en score under 1,5. En score på 2,5 er også betragtet som insulinfølsom. Alt herefter anses for at være enten mild, moderat eller stærk nedsat insulinfølsomhed fra 2,5 op mod 8 eller højere. Har du ikke mulighed for at måle på denne måde, kan du gribe fat i målebåndet og få en meget rå og upræcis indikation.
Nemme alternativ, mindre præcist
Et målebånd, så bliver det ikke billigere, vel? Og det er også relativt nemt at måle sig rundt om livet. Du skal blot måle rundt om din mave omkring navlens niveau. Denne måling giver dig en indikation af, hvor meget fedt du har omkring dine indre organer. Det er også den type fedt, vi kalder visceralt fedt (VAT). Målingen er nem og kan give en nogenlunde indikation af, hvor god din insulinfølsomhed er. Vores organfedt (VAT) og insulinfølsomhed synes at være tæt forbundet (13, 14, 15). Jeg har opgivet WHO’s officielle mål for kvinder og mænd med europæisk afstamning i en af illustrationerne. Målene for andre etniske grupper kan være anderledes (16). Jo tættere du er på et lavere livvidde mål, desto bedre kan din insulinfølsomhed skønnes at være. Og der er tale om et skøn. De mere præcise målinger kræver enten højteknologisk udstyr eller blodprøver hos egen læge. Men med målebåndet får du en nem og billig måde selv at pejle din insulinfølsomhed i det store insulinfølsomhedsspektrum.
