Flere udvikler demens
Der er gode nyheder. Vi lever længere. Men det betyder også, at der er set en øget risiko for aldersrelaterede sygdomme. Her er demenssygdomme, hvor Alzheimers er den mest dominerende, i skræmmende udbredelse. Globalt lever 50 millioner mennesker med demens, men det estimeres, at år 2050 vil byde på 150 millioner mennesker med demens (1). Som sygeplejerske har jeg mødt mange med Alzheimers og andre demenssygdomme. Det er på mange måder grufuldt at observere, hvordan personens eksistens stille og roligt smuldrer. Endnu værre er det, at de medicinske midler til forebyggelse og behandling er meget ineffektive (2).
Spørgsmålet er, om sygdommen udelukkende er drevet af genetik eller om du selv kan gøre noget for at forebygge Alzheimers? Eller måske endda behandle sygdommen med livsstilsændringer, når den er opstået? Lad os se, hvad forskningen gemmer af nørde-godter.
De 12 forebyggelsesfaktorer, du bør kende
I 2020 udkom en gennemgang af de vigtigste faktorer, der bør fokuseres på i håbet om at forebygge demens. Forskerne udpegede 12 faktorer, der potentielt kan forebygge eller udsætte en demensdiagnose med op imod 40 procent (3). Halvdelen af faktorerne er direkte relateret til livsstilsfaktorer, som en del af årsagsforklaringen. Et stort studie af mere end 240 observationsstudier og 150 kliniske kontrollerede studier fandt, at omkring to tredjedele af alle de observerede risikofaktorer for Alzheimers var drevet af livsstil eller risikofaktorer for kredsløbet (4). Denne forskning styrker vigtigheden af at vedligeholde et sundt kredsløb og en sundhedsfremmende livsstil for at forebygge Alzheimers. Nedenfor kan du se de mest afgørende risikofaktorer for demenssygdomme. Jeg har markeret de faktorer med fed, der kan påvirkes af vores livsstil:
- Mindre uddannelse
- Forhøjet blodtryk
- Nedsat hørelse
- Rygning
- Svær overvægt
- Depression
- Fysisk inaktivitet
- Type 2 eller type 1-diabetes
- Lille socialt netværk
- Stort alkoholoverforbrug
- Hjerneskade/traume
- Luftforurening
Spis dig til bedre hjernesundhed?
Let kognitiv svækkelse (Mild Cognitive Impairment, MCI) kendetegnes for at være den tidlige fase af demens. Det er ikke en decideret sygdom, men en tilstand med let svækkelse af fx hukommelse, forarbejdningstempo eller mentale styringsfunktioner (5). MCI øger risikoen for at udvikle demens, men det er ikke 100 procent givet, at forløbet bliver sådan. Ligeledes kan personer med MCI fortsat leve deres liv med lette begrænsninger. Begrebet MCI har været nødvendigt for at kunne identificere personer i højrisikogruppen, således at der kan rettes relevante forebyggende tiltag.
Et relevant forebyggende tiltag ser ud til at være vores kostvalg. Det meste forskning har fokuseret på middelhavskosten, hvor befolkningsstudier har fundet en potentiel fordel. Et studie fra 2009 fandt en sammenhæng mellem middelhavskosten og lavere risiko for at udvikle MCI og Alzheimers. Risikoen så ud til at falde i takt med, at deltagerne spiste mere efter middelhavskostens foreskrifter. Helt kort betyder det planterigt med fokus på umættede fedtkilder som nødder og olivenolie (6).
Sidenhen har forskere testet middelhavskosten på personer i højrisiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Deltagerne skulle i fire år enten spise en middelhavskost med nødder eller olivenolie, som den primære fedtkilde. De blev sammenlignet med en gruppe, der skulle forsøge at spise mere fedtfattigt. Før og efter fire år blev de målt på deres kognitive funktioner og hukommelse. De kostmæssige ændringer bød på lidt mere umættet fedt kontra mættet fedt og en anelse flere kostfibre. Trods de marginale ændringer, kunne forskerne se en mindre forbedring i de kognitive evner hos deltagerne på middelhavskosten med nødder eller olivenolie. Modsat så kontrolgruppen en forværring (7).
En nyere kostform, der har høstet anerkendelse inden for “hjernemad”, er MIND-diet. Denne kostform minder meget om middelhavskosten og nordisk kost i en skønsom fusion. Der er især fokus nødder, bør og bladgrønt, mens der skæres ned på rødt kød, ost, salt, lyse brødtyper, friturestegte fødevarer og søde sager. En analyse fra 2021 konkluderede, at MIND-diet formentlig er de andre planterige kostformer overlegen, men der er stadig behov for flere studier (8).
Hvad forklarer de positive resultater ved kostændringer?
Planterig kost ser ud til at være gavnligt for vores kognitive helbred. Et spørgsmål, der ofte melder sig, når vi finder positive resultater i forskningslitteraturen. Det store “hvorfor”, har vi endnu ikke et fuldgyldigt svar på, men der er sandsynligvis mange forskellige årsager.
Studierne, jeg har læst, peger på, at de primære faktorer skyldes de plantebaserede fødevarers indhold af antioxidanter, plantestoffer og deres antiinflammatoriske virkning på kroppen og hjernen. Det kan fx bidrage til en bedre blodgennemstrømning i hjernen og påvirke nervesignalerne (9, 10). Generelt synes den bedste forklaring at ligge i et forbedret kredsløb, hvilket også potentielt kan lede til forbedrede betingelser for hjernecellerne.
En anden forklaring er, at nogle plantestoffer har vist sig at kunne øge et bestemt protein i hjernen, der forkortes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor). Dette kan potentielt bidrage til forbedring af de kognitive funktioner og nervernes tilstand (11, 12).
Fokus på flere faktorer
Alzheimers er en sygdom med mange forskellige risikofaktorer, som nævnt tidligere. Ud af de 12 risikofaktorer fra rapporten i The Lancet i 2020, er seks af dem relateret til vores livsstil (13). Derfor har flere forskere forsøgt at teste, om en livsstilsændring kan gøre en forskel i forebyggelse eller endda behandlingen af Alzheimers.
Det første banebrydende studie nedstammer fra Finland. Det blev publiceret i 2015 med akronymet FINGER Trial og fik stor international anerkendelse. Her indlemmede forskerne næsten 1200 ældre mennesker i højrisiko for at udvikle Alzheimers. I to år blev halvdelen rådet til at spise en mere fedtfattig kost med fokus på frugt, grøntsager, fuldkorn, fisk og fedtfattig kød og mejeriprodukter. Samtidig skulle de udføre forskellige kognitive test, dyrke mere motion og løbende monitorering af risikofaktorer for hjertekarsygdomme som fx forhøjet blodtryk (14). Den anden halvdel røg i kontrolgruppen, som fik generelle sundhedsråd og samme helbredsundersøgelser som interventionsgruppen.
Efter to år kunne de observere en tydelig forskel mellem de to grupper. Personerne i interventionsgruppen kunne enten vedligeholde eller forbedre deres kognitive formåen. Det var tydeligt, at mange personer i højrisiko kunne forbedre deres hjernesundhed, når de fokuserede på flere faktorer. Resultaterne fra FINGER Trial har ledt til et internationalt netværk af fagfolk og forskere, der ønsker at udbrede kendskabet til den multifaktorielle tilgang (15). Og det bedste er, at et nyt studie har testet en lignende tilgang hos personer med tidlig Alzheimers.
Hvad nu, hvis du har udviklet Alzheimers?
De fleste kroniske sygdomme, som type 2-diabetes eller åreforkalkningsrelaterede hjertekarsygdomme, udvikler sig langsomt over en længere årrække. Det samme gør sig gældende for Alzheimers. Sygdommene udvikles oftest ubemærket, og symptomerne manifesterer sig sent i sygdomsprocessen. Grundet den lange proces, er forebyggelse tidligt i processen klart at foretrække. Men de færreste tænker på at forebygge sygdomme, de ikke tror, er under opsejling. Derfor har det længe været efterspurgt, om man kan rykke på sygdommens forløb, når Alzheimers er blevet konstateret. Er det for sent at gøre noget selv, når sygdommen diagnosticeres eller er der håb forude?
Det forsøgte et hold forskere at teste i et nyt klinisk kontrolleret studie. Som det første studie af sin slags, indlemmede de 51 patienter med begyndende Alzheimers i et intensivt livsstilsstudie. Halvdelen fik den almene behandling, mens de resterende gennemgik 20 uger med intensive livsstilsændringer (16).
Der skal vidst sættes tryk på “intensive”, for de skulle ændre deres kost til en fedtfattig plantebaseret kost samt kosttilskud, dyrke daglig motion, daglig stressreduktion i form af meditation eller yoga samt tre ugentlige gruppemøder med de andre deltagere. Wauw, en omgang! Men det kunne være nødvendigt, eftersom deltagerne havde en mere fremskreden sygdom. Hvis der skulle observeres en positiv ændring, krævede det formentlig en mere intensiv tilgang.
Da deltagerne havde begyndende Alzheimers, var det vigtigt, at de havde ægtefæller eller pårørende, der kunne hjælpe dem gennem studiets store omvæltning. Heldigvis blev maden og kosttilskuddene udleveret, og sessioner med træning eller stressreduktion blev superviseret. Det kan sikre en bedre efterlevelse blandt deltagerne.
Studiets mest toneangivende resultater
Alle deltagere gennemgik de samme kognitive tests og sundhedstests. I tre ud af de fire forskellige kognitive test, fandt forskerne en generel forbedring blandt deltagerne i den intensive livsstilsgruppe. Modsat sås der en forværring i kontrolgruppen. Ikke alle deltagere oplevede en forbedring i livsstilsgruppen, men forskerne kunne se en tydelig sammenhæng mellem graden livsstilsændring og forbedring. Med andre ord så det ud til, at større livsstilsændringer gav bedre resultater.
I én af de kognitive test blev deltagernes kognitive tilstand vurderet af en læge før og efter (Clinical Global Impression of Change, CGIC). Her forsøger lægen at vurdere, om deltagernes sygdom er forbedret, uændret eller forværret. I livsstilsgruppen så 10 en forbedring, 7 var uændret og 7 oplevede en forværring. I kontrolgruppen så ingen deltagere en forbedring, 8 var uændret og 17 oplevede en forværring i deres sygdom. Det var dermed kun i livsstilsgruppen, der sås en forbedring blandt flere deltagere.
En stor og krævende omvæltning med potentiale
I min optik er det imponerende, at forskerne observerede en forbedring for flere af deltagerne i livsstilsgruppen. Det var trods alt kun 20 uger. Den multifaktorielle tilgang ser ud til at kunne påvirke sygdommens forløb, hvilket er interessant og banebrydende. Det er første gang, at vi har dokumenteret forbedringer med livsstilsændringer for patienter med Alzheimers.
Studiet er desværre ikke det største, og vi bør se flere lignende forsøg. Måske med en anden kostform som middelhavskosten eller en “mildere” livsstilsændring? Ligeledes kan forsøget ikke konkret sige, hvorfor forbedringerne skete, og om det skyldes kostændringer, motion, stressreduktion eller denne specifikke kombination? Personligt ville jeg, hvis jeg udviklede Alzheimers, gøre alt, der står i min magt for at bremse eller let forbedre sygdommens symptomer. Det bliver interessant at følge, om der kommer flere livsstilsforsøg i fremtiden med denne patientgruppe.
