Molekylet på alles læber
Tidligere på året kom molekylet NAD (Nikotinamid adenin dinukleotid) ind i flere danskeres bevidsthed efter TV2 dokumentaren “Snyd din alder”. Dokumentaren og molekylet kredser om et emne, der har fået mere vind under sejlene de seneste par år. Jeg har bidt mærke i det i forskningslitteraturen og i blandt forskerdebatter på det sociale medie X. Det omtalte emne er begrebet “longevity”, som tager udgangspunkt i, hvordan vi bremser kroppens aldringsprocesser. Sagt med andre ord, hvad kan vi selv gøre for at forlænge vores levealder? Kan vi bremse vores biologiske aldring, selvom alderen på vores dåbsattest følger tidens slaviske gang?
Det er klart et spændende forskningsområde, hvor især NAD-molekylet bliver meget omtalt. Den danske aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen fremstår også i flere artikler med hans egen personlige longevity-protokol (1). Blandt de tiltag, han gør sig for at bremse aldringsprocesserne i kroppen, er et dagligt indtag af et tilskud, der skal fremme kroppens NAD-niveauer.
Den internationalt anerkendte longevity-forsker Dr. David Sinclair har længe hædret NAD for at være et centralt molekyle i håbet om at forlænge levetiden. Med alderen ser niveauet af NAD i kroppens væv ud til at falde. Interessen for molekylet er især drevet af de dyreforsøg, der viser, at dyrenes liv kan forlænges med tilskud, som stimulerer dannelsen af NAD gennem dyrenes liv. Dette er fx set i forsøg på orme, fluer og gærceller (2).
Den store mediedækning har fået flere til at kontakte mig for at høre mit synspunkt på NAD og tilskud, der fremmer dets niveauer i kroppen. Jeg har derfor brugt de sidste par måneder på at snuse mig frem til mere end 10 kliniske menneskeforsøg for at vurdere gevinsten ved de meget omtalte “NAD-piller” i ind- og udland. Og resultaterne var overraskende! Lad spændingen stige. Men først, skal vi lige snakke om det omtalte molekyle.
Hvad er NAD-molekylet?
Hvorfor er NAD-molekylet så interessant, når vi snakker om kroppens aldringsprocesser? Årsagerne kan være virkelig mange, for NAD indgår i mange cellulære processer i kroppen. De mest afgørende menes at være NAD indflydelse på cellernes energiomsætning, stofskifte og DNA’ets stabilitet. Forskere anslår, at NAD har stor betydning for cellernes sundhed og funktion, hvorfor et fald i NAD-niveauerne kan have stor indflydelse på cellernes aldring (3, 4).
De lovende dyreforsøg lægger op til at teste lignende gevinster hos mennesker. Udover at forlænge livet hos orme, fluer og gærceller, ser mus også ud til at opleve forbedringer af flere sundhedsmarkører og sikre en lavere risiko for sygdomme. Fx er der observeret sundere blodkar, mindre vægtøgning, forbedret insulinfølsomhed, lavere kolesterol og færre DNA-skader i dyreforsøg (5). I forsøgene har tilskud med forstadierne til NAD-molekylet vist sig at være det sikreste. De mest almene ser ud til at være tilskud med forstadiemolekylerne NMN (nikotinamid mono-nukleotid) eller NR (nikotinamid ribosid).
Bør du tage tilskud, der fremmer NAD?
Dyreforsøgene synes lovende, men hvad med forsøg på mennesker? Det er langt fra altid, at vi ser succesfulde resultater fra dyreforsøg afspejle sig i lignende resultater hos mennesker. Derfor satte jeg mig for at finde de kliniske menneskeforsøg, der hidtil er lavet med NMN-tilskud. De fleste af studierne er dobbeltblindede placebokontrollerede studier, hvor to grupper enten får NMN eller placebo. Dette øger kvaliteten og sikkerheden for, at effekten ved NMN kan tilskrives tilskuddet alene og ikke en placeboeffekt (6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17). Studiernes varighed var mellem 4 til 24 uger med daglige doser af NMN på 250 til 1200 mg. 250 mg var dog mest anvendt. Nogle forsøg testede personer med overvægt eller prædiabetes, mens andre testede raske personer. Der var nærmest ingen forsøg, som testede identiske sundhedsmarkører. En blandet landhandel med måling af effekten på blodmarkører, styrke eller gangtests. Fælles for alle studier var, at NMN-tilskud så ud til at være sikkert at indtage og at der sås en øgning i NAD-niveauerne sammenlignet med placebo. Spørgsmålet er nu, om øgningen af NAD-niveauerne ledte til forbedringer?
Var NMN-tilskud virksomt?
Tjah. Nogle studier fandt små bedringer i visse markører. Fx fandt et studie, at insulinfølsomheden steg i musklerne hos personer med prædiabetes, men ellers ingen forskel i blodtryk, blodsukker, vægt, fasteinsulin, fedtmasse eller insulinfølsomheden i leveren (18). Et andet studie fandt ligeledes ingen effekt på lignende blod- og sundhedsmarkører (19). Et studie fandt, at grebsstyrken blev forbedret, mens to andre ikke fandt en nogen effekt hos ældre personer (20, 21, 22). Et enkelt studie har fundet lidt større gevinster på fx LDL-kolesterol, som det eneste studie. Men studiet er blevet kritiseret for at NMN-gruppen havde et højere LDL-kolesterol fra udgangspunktet, hvilket sår tvivl om en reel effekt (23).
Og sådan fortsætter listen. Ingen studier ser en bred vifte af forbedringer, men nærmere små enkelte forbedringer. Hovedsageligt ingen effekt af NMN. Kunne der ses en reel og tydeligere effekt, hvis forsøgene varede længere? Det er muligt, men som jeg ser det, peger de nuværende forsøg ikke i den retning. Resultaterne fra dyreforsøgene kan ikke bekræftes i forsøg med mennesker. Umiddelbart virker NMN-tilskud og stimulering af NAD-niveauer i kroppen mere hypede end reelt sundhedsfremmende. Taget i betragtning, at et NMN- eller NR-tilskud (visse steder markedsført som NAD+) koster omkring 200 kroner om måneden eller mere. De 200 kroner er bedre spenderet på et medlemskab i et fitnesscenter eller i en idrætsforening.
Sådan stimuleres NAD uden tilskud
Som sagt bekymrer det forskerne, at NAD-niveauerne i kroppens celler ser ud til at falde med alderen. Men gælder dette alle? Henfalder NAD-niveauerne ustoppeligt med alderen? Nej, noget kunne tyde på, at fysisk aktivitet muligvis kan hindre eller bremse henfaldet. Et studie undersøgte niveauerne hos yngre voksne, fysisk aktive ældre og svækkede ældre (24). Her fandt forskerne, at yngre voksne havde et markant højere niveau af NAD sammenlignet med de svækkede ældre. Men her kommer det afgørende. NAD-niveauerne hos de fysisk aktive ældre var næsten ligesom de yngre voksne! Dette peger på, at fysisk aktivitet formentlig har en konserverende effekt på NAD-niveauerne.
Hvad vil du spille dine penge på, når det kommer til livsforlængende tiltag? Tilskud eller sundhedsfremmende livsstil? Beslutningen er din, men forskningen på sundhedsfremmende livsstil ser ud til at øge sandsynligheden for at leve længere og få flere sunde leveår, så du kan være funktionel og rask i flere år. Det kan du læse mere om her.
